Referat Generalforsamling 2019

13 Nov 2019

Den 31. oktober 2019 kl. 18:00 afholdtes generalforsamling i Club28.
Dagsordenen var som følger:


1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Jørgen Kjær, som blev valgt. Jørgen takkede for valget og gennemgik proceduren for indkaldelsen til generalforsamlingen, samt dagsordnen.


2. Bestyrelsens beretning
- ved Michael Pedersen, læs beretningen her


3. Regnskab
- ved Frank Lund, ingen uventede indtægter eller udgifter, se regnskabet her.


4. Valg af bestyrelse
Bestyrelsen blev genvalgt.


5. Indkomne forslag

Ingen

6. Eventuelt
a. Der mangler noget socialt i vores udflugter når der ikke er en bustur. - Bestyrelsen kigger på mulighederne ved planlægningen af næste års program

b. Kunne man afholde Ryder Cup afslutningen en fredag eller en lørdag, sådan så folk havde mulighed for at blive lidt længere når de ikke skal på arbejde dagen efter - Som udgangspunkt må klubber i klubben ikke booke tider i weekenden, men bestyrelsen vil tage det op til overvejelse ifm. planlægningen af næste års program.

c. I forhold til udflugterne kunne vi ikke kigge på en tur med overnatning? - Bestyrelsen vil meget gerne lave en overnatningstur, men sidst vi forsøgte var der nærmest ingen tilmeldte. Vi vil gerne kigge på mulighederne igen.

d. Mere socialt - Mange smutter så snart der er delt præmier ud, hvad kan vi gøre for at få noget mere socialt? Kortspil, spille noget nærmest flaget, mini putte konkurrence etc. - Bestyrelsen tænker over mulighederne for flere sociale tiltag, men opfordrer også medlemmerne til selv at tage initiativ

e. Vintergolf - Kan vi mødes på 9-huls banen og spille fortsat? Hvis det er dårligt vejr kan vi gå over og bowle i stedet for at blive ved med at mødes henover vinteren. - De der har mulighed for det, kan booke omkring kl. 12.00 på ni huls banen vinteren over. Der bliver ikke reserveret tider og der er ikke præmier.